Energi

Selvom nogle lande har forbedret deres energiintensitet, vokser efterspørgslen efter energi i mange andre lande i verden. Hvis denne øgede efterspørgsel ikke opvejes af forbedringer i energieffektiviteten andre steder, vil vores globale energiforbrug fortsætte med at vokse fra år til år. Det stigende energiforbrug gør det vanskeligere at omstille vores energisystemer fra fossile brændstoffer til kulstoffattige energikilder: Ny kulstoffattig energi skal opfylde denne yderligere efterspørgsel og forsøge at erstatte eksisterende fossile brændstoffer i energimikset.

Klimaændringer og miljøforringelse er en eksistentiel trussel mod Europa og verden. I den forbindelse øger EU sine klimaambitioner og sigter mod at blive det første klimaneutrale kontinent senest i 2050. Den europæiske grønne pagt har derfor til formål at omdanne EU til en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi og sikre:

• ingen nettoudledning af drivhusgasser i 2050
• økonomisk vækst afkoblet fra ressourceforbrug
• Ingen person og intet sted efterladt

For at nå klimamålet for 2030 skal energieffektivitet desuden prioriteres. For at intensivere sin indsats fremsatte Kommissionen i juli 2021 et forslag til et omarbejdet direktiv om energieffektivitet. Forslaget til omarbejdning hæver ambitionsniveauet for EU's energieffektivitetsmål og gør det bindende ved at kræve, at EU-landene i fællesskab sikrer en yderligere reduktion af energiforbruget på 9 % senest i 2030 i forhold til fremskrivningerne i referencescenariet for 2020.

Nøgletal

Energiintensitet kan betragtes som en tilnærmelse af energieffektiviteten i et lands økonomi og viser den mængde energi, der er nødvendig for at producere en enhed af BNP. Som vi så tidligere, er der en generel sammenhæng mellem BNP og energiforbrug. Ikke desto mindre er der forskellige årsager til de konstaterede forbedringer i energiintensiteten i EU:

1. et generelt skift fra industri til en servicebaseret økonomi i Europa
2. et skift inden for industrien til mindre energiintensive aktiviteter og produktionsmetoder
3. lukning af ineffektive kraftværker og overgang til mere energieffektive apparater.

Følgende kort illustrerer energiintensitet ved hjælp af BNP-købekraftstandarder (KKS), som er mere velegnede til sammenligning mellem lande i et bestemt år.



Det interessante er, at en række økonomisk mere udviklede lande har formået at afkoble økonomisk vækst fra energiforbrug: BNP er steget, mens energiforbruget er forblevet uændret eller endda faldet.


Case: Sverige
Et eksempel på dette er Sverige, som er vist i nedenstående diagram. Figuren viser den procentvise ændring i BNP og energiforbrug pr. indbygger i forhold til 1995. Vi kan se, at landets BNP er steget betydeligt. Mens energiforbruget næsten ikke har ændret sig overhovedet. Men det er ikke kun Sverige. En række rige lande har formået at opnå dette. Storbritannien, Tyskland, Danmark og Schweiz er nogle andre eksempler på, at energiforbruget er forblevet fladt eller endda faldet.



Som det ses i diagrammet ovenfor, ville det være forkert at antage, at økonomisk mere udviklede lande kun har opnået dette ved at flytte deres produktionsaktiviteter til udlandet - hvilket simpelthen ville betyde, at andre lande forbruger denne energi på deres vegne. Forbrugsbaseret energiforbrug – som korrigerer for den energi, der bruges til at producere de varer, vi importerer og eksporterer – er også stagneret eller faldet i mange lande. Det ser vi tydeligt i diagrammet for Sverige.


Energiintensitet i forhold til BNP
Den næste figur viser energiintensiteten ved hjælp af kædebundne BNP-værdier, som er bedre egnet til sammenligning af historiske tendenser i hvert land. Sammenlignet med for ti år siden har alle EU-lande opnået forbedringer med hensyn til energiintensitet, mens det i de seneste fem år (2015-2020) kun er Malta, der har oplevet en stigning i energiintensiteten.